torsdag den 4. december 2014

N/t og matematik

Kære sølv og forældre,

Sølv er en dejlig aktiv gruppe at have til matematik. Mange er meget interesserede og nysgerrige og kan godt lide at arbejde i bogen. Jeg har lige haft deres bøger med hjem og det ser rigtig fint ud. Enkelte har lidt små huller, altså opgaver de mangler. ( Hos nogle har jeg sat mins ved nogle opgaver, da jeg synes, de er for svære endnu.) I må meget gerne hjælpe med at få fyldt hullerne.

Vi er lige gået i gang med minus. Det er de ret optaget af. Vi fortæller forskellige minus historier, bruger centicubes og fingre til at tælle. Ved siden af undersøger vi skolen, tæller ting og finder forskellige figurer rundt omkring på skolen.
Nogle dage har vi ekstra opgaver og andre gange forskellige spil de kan vælge imellem. Det fungerer godt.

I N/t arbejder vi videre med Zambia, så igen på tirsdag må de gerne have Ipads med.

Tjek også gerne hjemmesiden hjemme: Ulandskalenderen 2014

Vi hygger os med at høre lydbogen Geparddrengen sidst i vores timer.

Vh Lise Lotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar