- Der er post i postmappen. Alle eleverne har fået et LEJR-KORT med hjem. Det skal bare udfyldes (helst onsdag eller torsdag) og sendes retur sammen med deres sundhedskort, som jeg så kopierer og giver dem med hjem igen.
- Jeg har afspadsering på fredag. Jeg ved endnu ikke, hvem der er vikar for mig i andet modul, men hvis jeg finder ud af det inden fredag, så får I besked.
- Der hænger nu en tavle i bagenden af klassen med forskellige informationer om tjanser, planlagt fravær m.m. Tanken er, at der også vil komme opslag om møder, samtaler m.m. Tjek den ud.
Fra den private afdeling (der er nogle af børnene, der allerede ved det, da deres forældre ved det), så er min søster død. Hun sov stille og smertefrit ind mandag den 28/4 efter fem ugers terminal sygdom. Jeg er naturligvis berørt, men føler mig i stand til at passe mit arbejde. Jeg påregner dog af få en fraværsdag til hendes "farvel-fest" (hun skal ikke bisættes traditionelt).