- Eleverne SKAL have penalhus med, og der SKAL være blyanter i. Ikke kun farver.
- Eleverne SKAL have drikkedunke med.
- Hvis en elev er syg, så er det god stil at give besked enten til skolen eller mig.
Baggrunden for huskerne er:
- Der går længere og længere tid, før vi er i gang, fordi eleverne bruger efterhånden lang tid på at låne blyanter af hinanden. Mit penalhus med blyanter rækker ikke altid, ligesom de blyanter efterhånden forsvinder eller knækker.
- Skolen har ikke kopper nok til, at eleverne kan tage en kop to gange om dagen. Når fritteren starter opleves det, at der står et hav af uvaskede kopper, og det er træls, når der skal laves frittermad, at der ikke er rene kopper nok. Jeg synes ikke det er min, eller fritterens, opgave at vaske op efter elever, der har glemt deres drikkedunk. Her taler jeg ikke om de enkeltstående "en-gang-imellem"-tilfælde, for det kan ske for alle. Men der er elever, der flere gange om ugen ikke har dunk med.
- Af og til skal jeg sætte en aktivitet i gang med det samme i klassen, hvor det er frustrerende at vente på, om den elev, der ikke er dukket op, monstro kommer. I samme dur er det træls i gruppearbejdssituationer, hvis eleven ikke er dukket op, og vi ikke ved, om han/hun kommer. Så vær sød at give besked. En sms til mig er rigeligt.
Og med disse "knold-i-nakken"-huskere.....hav en fortsat dejlig uge og husk, at der er SFO-cup fredag. De børn, der skal spille, skal hentes senest klokken fire i ØstreHallen. Resten kan hentes til sædvanlig tid på skolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar