At øve sig

Selvom de er små i 0., så er de ihærdige og vil rigtig gerne øve sig. En del af dem har spurgt, om de ikke snart skal have lektier for. Lad mig med det samme her sige, at lektier ikke er noget, jeg gør det store i. Til gengæld gør jeg rigtig meget i "at øve sig". Det skyldes min generelle holdning til lektier, men især, at når man er 5-6-7 år, så skal skolen ikke blive et pres. Det skal helst være sjovt.

Min generelle holdning til lektier er, at de elever, der når alt i timerne, også er de, der har lettest ved lektier. De elever, der har svært ved at nå det, de fleste andre når, i timerne, er de, der har sværrest ved at læse lektier hjemme. Særlig den sidste gruppe har brug for, at der er en lærer, der kan hjælpe dem med de opgaver, som læreren mener er vigtige. Lektier er for denne gruppe ofte en slags "tvang" eller "straf". 

Men det er ikke det samme som, at man ikke skal lave noget hjemme. Det skal man. Meget gerne 10 minutter om dagen i den alder, som sølv har nu. Hvis motivationen er til mere, så klø endelig på så længe, det er sjovt. Igen: Så længe, det er sjovt.

Øvelse hjemme kan for eksempel være at snakke om tallene i nummerplader, husnumre, priser på varerne i Fakta, tallene på tv-kanaler, bogstaverne i nummerplader, lave pandekager formet som vokaler, gå på jagt efter et bestemt bogstav i en tilfældig tekst (hvor mange a´er kan du finde på bagsiden af mælkekartonen). 

Men øvelse hjemme er også at man læser med sit barn. I 0. klasse er det den voksne, der læser. Gerne 10-15 minutter om dagen. Og helst, mens man sidder med barnet, så barnet kan se de bogstaver, som sammen giver den tekst, den voksne læser. Giv jer tid til at snakke om, hvad teksten handler om. Det er bedre at fordybe sig i 1 side end at piske gennem 20. Og hvis barnet spørger: "Hvor står det der, du lige sagde", så vis dem det.

Håber I får nogle hyggelige øve-stunder sammen.
Gitte